Játtað í:
2014

Granskingarøki:
Náttúra og náttúrutilfeingi

Verkætlanarslag:
Ph.d.verkætlan

Verkætlanarheiti:
Sekvensering av Norðhavssilda (Clupea harengus) genominum og menning av einum genetiskum stovnsumsitingaramboði. Hergen 2014 verkætlanin.

Verkætlanarleiðari:
Hans Atli Dahl

Stovnur/virki:
Amplexa Genetics

Aðrir luttakarar:
Sunnvør Klettskarð í Kongsstovu

Verkætlanarskeið:
1.1.2016-31.12.2018

Samlaður kostnaður:
2.700.000

Stuðul úr Granskingargrunninum:
500.000

Verkætlanarlýsing:
Pelagiske fisk, som makrel og sild, har som arter en stor udbredelse i nord Atlanten hvor de også migrerer over store områder. Store (og muligvis separate) bestande blandes på fourageringsområderne hvilket skaber problemer for fiskeindustrien og for fiskeriforvaltningen - det er svært at afgøre om fiskeriet foregår fra den ene eller den anden bestand og dermed også svært at vudere de enkelte bestandes tilstand. Indtil videre har det ikke lykkedes at udvikle metoder der kunne adskille disse bestande og definere deres egentlige tilhørsforhold.

Den oplagte måde at beskrive en bestand og dermed differentiere denne ville være med DNA markører. Det har dog vist sig svært at finde sådanne genetiske DNA markører, som kunne skelne bestandene. Dette skyldes dels at silden er meget artsrig og blandes på fourageringsstederne hvor man mener der foregår en del opblanding mellem bestande medførende et stort “gene flow” mellem bestandene – dette fænomen modvirker en genetisk differentiering. Dernæst så har man teknisk set ikke kunne læse sildens arvemasse (DNA), også kaldet genomet, før nu – det har simpelthen været for teknisk krævende og for dyrt - man kender derfor ikke dens genetiske variation godt nok og muligheden for at vælge korrekte DNA markører har derfor været sparsom. De DNA markører man har kendt, har som regel været få markører opnået fra den “gamle” sparsommme teknologi og forsøg på at benytte disse markører til differentiering af bestande har ofte bygget på “det forhåndenværende søms princip” og man har fejlet (de har været såkaldte “neutrale” DNA markører og ikke markører påvirket af selektions tryk – derfor er de ikke forskellige fra bestand til bestand).

Nye teknologier gør det nu mulig at læse hele sildens arvemasse til rimelige omkostninger. Hvis man læser hele sildens arvemasse og gør det på individer fra flere bestande, så vil man kunne identificere genetiske variationer mellem disse bestande. Grunden til at man mener man kan finde genetiske foskelle mellem disse bestande er, at de, selv om de blandes til at fouragere, skilles og har forskellige præferencer for gydningssted og tidspunkt. Dette er en fysiologisk egeneskab grupperne har tilegnet sig og da fysiologiske egenskaber styres af arvemassen (DNA’et) så vil denne præference være indkodet i bestandens DNA et eller andet sted i tid og rum – disse individer har haft et selektions tryk fra omgivelser som har gjort at de har tilpasset sig denne egenskab og overlevet.

Det vil sige, der må findes en forskel i arvemassen og hvis denne findes så kan den måles. Som før nævnt så har nye teknologier nu gjort det muligt at læse et individs arvemasse til en overkommleig pris dvs. at genetiske forskelle som gør det muligt at differentiere bestande nu kan identificeres.

Støða:
Virkin



<< Back
Administration     English