Játtað í:
2015

Granskingarøki:
Heilsa

Verkætlanarslag:
Ph.d.verkætlan

Verkætlanarheiti:
Psoriasis - Fenotypur og genotypur – hjá føroyingum – kanning av føroyska fólkinum.

Játtanarnummar:
0337

Verkætlanarleiðari:
Ester Weihe Jacobsen

Stovnur/virki:
Landssjúkrahúsið

Aðrir luttakarar:
Gregor B. Jemec, Ole B. V. Pedersen, Charlotte Brasch-Andersen

Verkætlanarskeið:
01.01.2016-31.12.2018

Samlaður kostnaður:
2262435

Stuðul úr Granskingargrunninum:
1000000

Verkætlanarlýsing:
Psoriasis er et kløende udslet, som ledsages af tykke hvide stearinagtige skæl og som antageligt forekommer hos ca. 3 % af den voksne færøske befolkning. I svære tilfælde er sygdommen forbundet med væsentligt nedsat livskvalitet.

Formålet med projektet er at bestemme forekomst og sværhedsgrad af sygdomen, dens sociale konsekvenser, samt at finde arveanlæg af betydning for psoriasis.

Vi ved fra tvillingundersøgelser at psoriasis alt overvejende skyldes arvelige faktorer. På Færøerne er der med hjemmel i Lov nr. 62 af 17. maj 2005 oprettet et center for forskning i gener (koder i arvemassen for bestemte egenskaber) – Genetic Biobank (GB) – som kortlægger alle færøske familier, deres sygdomme og opretter en biobank. Årsagen til at det er en fordel at forske i gener på Færøerne er, at den færøske befolkning fra at have haft et stabil befolkningstal på ca. 4,000 i århundreder er tidoblet til de nuværende 48,000 beboere indenfor de sidste 200 år. Derfor er det sandsynligt at en større mængde nulevende færinger har arvet de samme genvarianter (evt. sygdomsbærende) fra en relativt nær forfader. Det at færinger således ligner hinanden genetisk set øger den statistiske styrke, når man leder sammenhængen mellem gener og sygdomme

Ester Weihe har i perioden 2012 til 2013 som forskningsårsstuderende identificeret alle psoriasistilfælde, som var registreret i forskellige færøske helbredsregistre og hospitalsarkiver. Alle personer, som havde fået diagnosen psoriasis i de forskelliuge arkiver, blev efterfølgende kontaktet for om de ville deltage i denne undersøgelse, med mindre de var emigrerede eller døde. Ud af 1210 identificerede psoriasistilfælde blev 877 inviteret til undersøgelse og hos 711 personer kunne psoriasis diagnosen bekræftes ved klinisk undersøgelse. Der er også blevet oprenset DNA på alle 711 personer med psoriasis. I forlængelse af dette indlende arbejde gennemføres et ph.d. studie om arvelighed af psoriasis.

Der er planlagt følgende delstudier:

Delstudie 1: Forekomst og sværhedsgrad af psoriasis på Færøerne - en nationalt populationsbaseret undersøgelse.
Delstudie 2: Forhold mellem psoriasis og demografiske faktorer, herunder sociale forhold
Delstudie 3: Familiestudie af psoriasis
Delstudie 4: Genetisk koblingsundersøgelse af psoriasis
Delstudie 5: Genetisk association mellem psoriasis og hyppige genmutationer involveret i immunsystemet

Studiet omhandler medicinsk sundhed, herunder autoimmunitet og sundhed som et socialt fænomen.

Støða:
Virkin



<< Back
Administration     English