Játtað í:
2018

Granskingarøki:
Mentan

Verkætlanarslag:
Ph.d.-verkætlan

Verkætlanarheiti:
Framsøgufrælsi og haturstala

Játtanarnummar:
0235

Verkætlanarleiðari:
Sigri Gaini

Stovnur/virki:
Søgu og Samfelagsdeildin á Fróðskaparsetrinum

Verkætlanarskeið:
01.09.2018-30.08.2021

Samlaður kostnaður:
kr. 1.871.330

Stuðul úr Granskingargrunninum:
kr. 1.100.000

Verkætlanarlýsing:
Bør der være en racismeparagraf? Dette er kernespørgsmålet i projektet, der ud fra en etisk og filosofisk vinkel behandler paradokset ytringsfrihed >< begrænsninger af ytringsfriheden – med særligt fokus på § 266b. Paragraffen har i de seneste mange år fået megen opmærksomhed, især i kølvandet på “Muhammed-krisen” i 2005-2006. De enormt kraftige reaktioner, Muhammed-tegningerne vakte, fik mange til at reagere med skepsis overfor paragraffen. For er det ikke en undergravelse af vores demokratiske frihedsrettigheder, at der findes restriktioner ved vores ytringsfrihed? Og er det ikke et paradoks, at man ved rettens gang kan sigte demokratiske borgere for at have ytret sig – når nu ytringsfriheden er en af grundstenene i et demokrati? På den anden side er der den enorme udbredelse af internettet, samt kendsgerningen, at alle borgere herigennem har fået en røst. Imamers hadprædikener og politikeres racistiske udtalelser på de sociale medier har bl.a. givet liv til debatten, for kommer racismeparagraffen ikke netop til sin ret i disse situationer, hvor især unge mennesker er i fare for at blive påvirket af menneskefiendske og racistiske menneskesyn – hvilket kan føre til eskalerende hatespeech, samt mulige hatecrimes? Der har i den offentlige debat manglet en dybere teoretisk diskussion, der vurderer de forskellige argumenter for eller imod at beholde racismeparagraffen. Min tese er, at man ikke kan afklare, om paragraffen er berettiget eller ej, uden at inddrage de konsekvenser, paragraffen rent faktisk medfører: Der vil således blive set på den teoretiske og etiske diskussion af de mest centrale argumenter og diskuteret, hvorvidt de taler for eller imod at beholde racismeparagraffen. Den etiske metode “reflekterede ligevægtsovervejelser” vil indgå som en central del af behandlingen – og derudover vil kriminaliseringsteori, samt de forskellige etiske retninger også blive inddraget. Slutteligt vil aktuel empiri, der peger på diverse konsekvenser af paragraffen, også blive benyttet (men der vil ikke blive udført empiriske undersøgelser). Undersøgelserne af paragraffens evt.berettigelse vil være specifikt i regi af Danmark og Færøerne, da det vil være umuligt at generalisere argumenterne, grundet forskellige landes ulige omstændigheder, bl.a. i forhold til befolkningsgrupper, nationale konflikter, udbredelse af racisme, retorik o.s.v.

Støða:
Virkin



<< Back
Administration     English